Month: april 2016
Havnsø ankomst
Køreturen i myldretid gik fint, efter vi fik Balder flyttet fra bagsædet om i bagagerummet, hvor han fandt ro i den time, det tager at køre herop.
Han tonsede rundt om hytten, da vi ankom og vejrede igen og igen luften med snuden helt i sky. Jagtede svanerne i vandhullet på marken. Strakte ben hen over marken og vi kaldte ham pænt tilbage til vores grund.
Der er mange dufte og nye ting der skal udforskes!
Da vi havde gjort lidt mad klar, gik Mark og jeg mod vandet og det var en ekstra udfordring. Han var slet ikke til at styre i snoren. Fugle overalt. Stilhed så man kan høre hver en hund bjæffe i det fjerne. Da vi kom ned til bugten (ikke stranden og vesterlyng med køerne) slap vi ham og han nød vandet og legen.
Nu er vi så småt ved at se om vi kan finde ro. Det kniber lidt, men det skal nok komme… Inden Charlie ankommer i aften ca kl 21…
Lur
Lang dag
Jeg har været afsted i Århus hele dagen fra 7-7 og Liva har været hjemme med feber. Min mor har været her og passe. Og gå tur med Balder. Det gik heldigvis godt.
Balder virkede lidt mere urolig først på aftenen end han plejer. Både Mark og jeg har været længe på farten i dag så dagen har været atypisk.
Men nu er der ro og jeg har lige fået dette skønne foto af Balder som helt lille fra tidligere ejer.
Jeg har bestilt tid til sundhedstjek af “unghund” hos dyrlægen på onsdag.
Imorgen skal der også løbes hundemad, og en ekstra frisbee som sommerhuset:-)
Og så er jeg meget spændt på hvordan mødet mellem Charlie og Balder skal gå imorgen… Ikke om de kan finde ud af det men mere om de kan finde ro under samme tag.
Formiddagslur med far
“Moder er i køkkenet.. “
Nu med hundetegn
Balders tirsdag
Endnu en dejlig dag. Og gode nyheder! Et af sommerhusparene har valgt at overtage er familiemedlems hund – en tæve ved navn Charlie på 6 år. Hun er …. Islandsk fårehund. Og Charlie og Balder skal møde hinanden i weekenden til arb weekend. Vi er spændte!
Tirsdagen i dag arbejdede jeg hjemme og vi startede dagen med morgentur og jeg var vist lidt for kæk med frisbee’en : første kast endte på taget af en carport lige ved parken – jeg var pænt inde og ringe på, låne stige og klatrede da op og hentede den til min hund.
Dagen har været dejlig med pc og hund på fødderne. Her til aften skulle pigerne være alene med Balder mens jeg var til svøm og Mark til møde. Det havde været svært fordi han peb og virkede rastløs. Ærgerligt at det var lidt anstrengende for Liva ikke at kunne hjælpe ham til ro.
Alene hjemme
Så har Balder været alene hjemme i 3,5 time og det er gået helt fint og som forventet. Han blev krudtet godt af i morges af mig og kl 8.15 kørte jeg. Mark kørte lidt efter. Mark var hjemme igen lidt i 12 og alt var fredeligt. Han lignede en der havde sovet, og gabte en del.
Vi havde stillet legetøjet med godbidder i frem til ham, men det stod urørt.
Han virker stadig meget tilfreds og afslappet i sit nye liv. Han bliver leget med i haven mange gange om dagen op mod 10-15 gange. Mark siger han har været ude og kaste Freesbee 8-10 gange i dag, dertil kommer pigernes leg. Han har også været ved søen med Mark i dag kl 14 og igen i parken til aften med Amalie og mig. Så det er vist fint, han lige får lidt pause til søvn!
Det er stadig svært at gå i snor, men vi holder fast i at ville det:-)
Her er det foto, der blev taget af os i fredags da Balder kom til Pilevej.
Frisbee
Jeg har endelig knækket koden til, hvordan den skal kastes, så han kan gribe den! Herlig morgen. 10 catches:-)













