Genial hund!

I dag har vi grillet hos gode venner i Glostrup – på gåben begge veje. 

Mens vi sad og spiste ude, blev Balder ved og ved med sætte sig indenfor i køkkenet og kiggede op på håndvasken. Vi bad ham flere gange om at komme ud og lægge sig men han gik ind igen og igen.

Først en god time efter maden, hvor Balder havde virket urolig (men det tolkede vi som at der var kat i huset), gik det op for os at vi ikke havde stillet vand frem til ham! 

Det var jo det han fortalte os igen og igen ved at sætte sig ved køkkenvasken! 

Undskyld søde dygtige kloge Balder! Godt nok var det ikke lang tid uden vand men det burde vi jo have kunne regne ud!

Nu er der ro på – igen 🙂

Skriv en kommentar