En aftentur med en atypisk afslutning!

Jeg gik tur med Balder samtidig med at Mark kom hjem i bil på vejen. Balder hilste på ham gennem det nedrullede vindue.

Mark parkerede og Balder og jeg gik videre den modsatte vej.

Flere gange på vej i parken (Balder har lært at gå løs) stoppede Balder op og kiggede tilbage efter Mark – som for at tjekke om han kom med. 

Vi gik ind i parken, kastede med Frisbeen i mørket og jeg gik ca 100. Fornemmede at Balder ikke var i nærheden, kaldte på ham… det skete intet. 

Jeg kaldte og kaldte og ku pludselig mærke panikken: han var væk!

Jeg satte i løb tilbage samtidig med at jeg ringede til Mark, for jeg var ikke i tvivl om at han var løbet hjem til Mark (selvom han jo er mors hund).

Da jeg nåede udgangen af parken stadig i høje kald, kom han løbende ude fra solvangsvej ind i parken til mig- mega lettelse. 

Masser af skæld ud til Balder for selv om  jeg godt forstod hans bevæggrund, skal han ikke stikke hjem. Det har han aldrig gjort før. Han er aldrig smuttet…

Men se bassen nu!