Alle børnene fra vejen og nabovejen var på tur med Balder i dag i parken !
Han har mange fans!
Balder er lige taget på miniophold hos mine forældre og Liva og jeg er alene hjemme og her er så tomt! Balder skal jo lige prøve at overnatte alene på landet uden os….

Nu har min mor stafetten på bloggen og har lovet, at der kommer 27 nye indlæg i løbet af det næste døgn. Vi kan jo ikke gå glip noget som helst!
Mark har været i Barcelona i denne weekend og Balder er glad for at han er kommet hjem igen – til madpakkerne. Man kan jo sørge for at være i nærheden. Man ved jo aldrig…
Det har været en fin weekend med besøg af Steven og Charlotte. Det gik så godt st jeg helt glemte at tage et foto!
Balder var meget glad for at se Steven og begge syntes at han så mere voksen ud og at han er blevet mere lys. Steven havde et par gode tricks til hvordan vi kan undgå at han gør og jeg synes allerede det virker.
Havde Balder med over til afhentning af fodboldpiger i aftes. Han var helt kulret fra det øjeblik han sprang ud af bilen. Gøede og tonsede rundt.
Jeg gik en tur lidt væk fra banerne og han blev mere rolig. Da han lagde sig bag mig mens jeg kiggede på pigernes sidste minuttet af træningen, var han pludselig løs?! Blev helt forvirret indtil jeg opdagede at banditten havde gnavet sin løbeline over!
Så skældte jeg ud og bandt den sammen med knude.
Ikke nogen stor succes at have ham med.
Jeg har også fået meldt os til lydighedstræning fra 24.8 og 10 uger frem. Jeg vil gerne have ham til at blive super skrap, så nu må vi “rigtigt” lære, hvordan man gør – indtil nu har vi “bare” gjort som vi troede virkede.
Han gør lidt mere nu, synes jeg, end da vi fik ham, særligt af frisbeen i leg og helt vildt af mågerne i parken og ved havet/ i haven. Og han skal blive bedre til at gå i snor, lytte når han er løs og ikke springe op – springe op delen er han faktisk allerede blevet bedre til..
Mor og Liva gik med Balder her til formiddag mens far og jeg lavede hegn klar til at Balder skal være her i 4 uger (!) mens vi er på ferie i USA lige om lidt.
Pludselig fik har fært og snoren fik på en eller anden måde åbnet karabinhagen og han stak af efter en fasan ind i marken. Der gik flere minutter før en nabo signalerede at han var hos ham – langt fra mor og Liva. Imens kørte biler langsommere forbi på signal fra naboen indtil de fik fat i ham igen.
Han var helt i sine instinkters vold. Ikke en rar oplevelse. Liva skældte ham meget ud da han kom tilbage…
Nu er hegnet godt på vej men tilliden til den snor er brudt og vi må lige overveje hvad så.
Her kigger Balder på en edderkop i badekaret. Dagens højdepunkt…