En solnedgangstund hvor Balder,Cannes og Sinai løber om kap efter Balders bold.
Balder er igen dygtig og lader de andre komme først:-) er så glad for han ikke er alfa-han, men bare giver plads.
Cannes mennesker – Mellanie og Rene – speaker ind over denne lille film her hvor de møder Balder for første gang. Jeg er triklub med dem begge og Carla går i klasse med deres yngste datter.
Lykken er …
…at han er lige ved siden af😘
Indrømmet: jeg glemte helt at tage et par billeder i dag, da Caroline og jeg gik tur med Balder og Walther, navne der rimer og gør det lidt svært at kalde den rette hund til sig:-)
Og det var heller ikke nogen nem tur med to unge hanhunde i løssluppen leg ved havet. Balder er god som dagen er lang, underkaster sig, gejler ikke op. Walther ville gerne bestemme og var dobbelt så tung og stor som Balder. Labrador.
Så da Balder tager Walthers pind, er der slåskamp – ikke noget rart syn og vi får skilt dem ad og tager dem i hver deres snor.
Balder er virkelig god til ikke at provokere, han vil bare gerne løbe eller lege. Han starter ikke med at dominere eller bestemme. Han finder sig i meget men ikke det hele. Han siger fra, når nok er nok.
Liva og Carla siger dagligt: “Mor, jeg elsker altså Balder” og jeg kan kun sige det samme. Tænk at man på 16 dage kan blive så pjattet med en ulve-løve-basse!
…men så kom far hjem fra job…
Stirrekonkurrence i haven. Balder vandt.
Vi træner stadig med snoren!
Nu er jeg begyndt at gå ud via haven hvor han starter med at være i snor i haven. Så krudtet han lige af der. Vi træner “på plads” med de ekstra gode godbidder. Så kommer han!
I parken træner vi at komme (løs) også når der er fugle man hellere vil jage eller i særdeleshed andre hunde. Det går bedst når det er mig (Mia).
Hver gang vi kaster frisbee skal han sitte først. Det kan han !
Så kom dagen hvor Balder skulle besøge dyrlægen for første gang sammen med os til et sundhedstjek.
Han sprang begejstret ud af bilen og gik glad med ind hos AniCura Centrum Dyrehospital i Rødovre. Han bjæffede løs, som vi aldrig har hørt ham, da vi kom ind. Så meget lyd har vi ikke hørt fra den stille hund!
Han fik et par godbidder og var “all over the place”. Han blev vejet – 17.3 kg – perfekt! Og mens vi ventede på at blive kaldt ind, forsøgte vi at få ham til at lægge sig, men han var oppe på dupperne.
I konsultationen startede han med at strinte op af skraldespanden – man må jo lige markere (!)- og ellers snuse rundt. Han var dygtig til at springe op på briksen og til at finde sig i at blive undersøgt; tænder ører, poter, få klippet negle, som dog ikke trængte noget videre, på nær ulvepoternes klør.
Tænderne – de store kindtænder – havde begyndende plamager og tandsten, så vi har en fin finger-tandbørste med hjem og skal børste tænder på ham hver dag 🙂
Han skal først vaccineres igen i august 2016 og ditto 2018.
Vi overvejer at starte på lydighedstræning med ham – både for at stimulere ham og for at lære hinanden at kende.
Dyrlægen syntes, han var SÅ flot og fuld af selvtillid, så vi skulle blive ved med at nyde ham – og stimulere ham – både hoved og krop. Han må godt få kalorierige godbidder, for der er spræl i ham, så vi købte lid forskelligt med hjem.
Så konklusionen var – flot hund, godt arbejde, tillykke med ham!
Lidt flade ører har man vel altid i uvante omgivelser.
Her til morgen smagte han en gulerod og afprøvede Ladys gamle pude – vasket og klar.
Balders blog 