Balder opdager
Balders første tur til stensøen
Balder i haven første dag
Første nat
Det er gået så fint med den første nat!
Vi gik i seng ved 12 tiden efter Balder og Mark havde været en tur i haven.
Mens vi børstede tænder gik han ind og lagde sig hos Carla på gulvet med snuden mod hendes seng.
Da jeg lagde mig, kom han lige ind til os, hoppede op i sengen og lagde sig på Marks plads. Så da Mark kom ind måtte vi lige gøre lidt plads.
Da vi slukkede lyset gik han ind til Carla igen. Jeg har sovet let, men der har ikke været en lyd fra ham. Ikke hvad jeg har kunnet høre.
4.30 gik han ned – og han må have signaleret at han gerne ville ud, for er lå en gave til os foran døren til morgen.
Det sidste stykke af natten lå han på gulvet i min side af sengen.
Morgenstund i sengen – vi må hellere beslutte om han må eller ikke må komme op så vi er konsekvente…
Liva var allerede ude kl 7 i haven fremfor iPad i sofaen. Morgenmad er ekstra hyggeligt med hund ved fødderne …
Gåtur i parken og møde alle vennerne: Didde med Bertha, Zuma, Sirius og Helle og mange flere. Senere skal vi vise ham hundesøen.
Velkommen på Pilevej
Endelig kom dagen, hvor jeg skulle hente Balder hjem til os fra Steven og Charlotte på Amager efter arbejde.
Da jeg havde ringet på døren og kom ind, sad Balder pænt og ventede i køkkenet indtil han fik et “værsgo” og måtte hilse på mig. Så fik jeg til gengæld en 2 min lang kyssetur, mens jeg sad på hug.
Vi kørte alle 4 mod Glostrup og snakken gik livligt i bilen.
Efter en kop kaffe og hundeleg i haven, underskrev vi dokumenterne og overførte pengene. Mens pigerne legede videre, smuttede Balders nu tidligere ejere stille afsted med garantien om, at de altid må komme på besøg .
Balder faldt stille og roligt til ro i hjørnet ved sofaen. Det var dejligt at se:-)
Balder afprøver sin kurv, som vi har stillet ved os – tæt på sofaen.
Mens vi gjorde klar til aftensmad, lagde han sig ved siden af bordet, men da vi gik til bords, kravlede han ind under og lagde sig på mine sutsko.
Efter en lang gåtur i parken, er vi nu havnet i sofaen, hvor Balder stille finder ro lige i nærheden af os!
Jeg er pænt spændt på natten og på de næste dage, men de 5 timer, der er gået nu, er allerede virkelig gode. Så alt tegner fantastisk:-)
I morgen!
Beslutningen er taget!
Vi har sagt ja til at Balder bliver en del af vores familie. Han måtte ikke blive boende hos Steven fordi Steven skulle flytte sammen med kæresten hvor der ikke må være hund











